Homido

Skrevet af: Andreas Johannsen
Dato: 17/2-2016

Homido

facebook vrguidedk  twitter vrguide_dk  instagram vrguide.dk  google vrguide.dk  rss
Efter at have læst og hørt godt om Homido, besluttede jeg mig endelig for at købe deres VR headset. Homido er en VR viewer, som anvender din mobiltelefons skærm, sensorer og computerkraft til at teleportere dig ind i en virtual reality verden. Der eksisterer efterhånden mange discount VR viewere – Homido er dog ikke discount, men mere i en slags mellemklasse. Det er ikke et Samsung Gear VR, men hvis man ikke har en Samsung telefon, er det et af de bedste bud på en VR viewer.

 

VR Guide Scoren
Score_4outof5

Plus
  • God VR oplevelse
  • Virker på både iPhone og Android
  • Forholdsvist bredt synsfelt
  • Robust
  • God pasform
  • Justerbare linser
Minus
  • Ingen positional tracking
  • Medium immersion (indlevelse)

Opsummering

Homido blev ligesom Oculus Rift realiseret igennnem en crowdfunding kampagne, og ligesom Oculus overgik Homido også deres mål. Da deres kampagne nåede sin afslutning, var målet nået med hele 335%. Homido har forsøgt at skabe et ideelt VR headset i mellem prisklassen. Målgruppen er forbrugeren, der gerne vil have mere end blot et indblik i, hvad VR er, men samtidigt heller ikke er klar til at investere i et HTC Vive eller Oculus Rift. Af de mange plastic VR headsets, der efterhånden er på markedet, er Homido klart et af de bedste der i øjeblikket findes.

Køb Homido

Homido anmeldelse

Homido er en VR viewer i plast. Det har 2 stropper, der bruges til at holde VR brillen på plads foran øjnene, både den almindelige til at tage rundt om hovedet, og en til at tage over hovedet, som sættes fast fra forreste del af headsettet til den bagerste strop. Jeg kan klart anbefale at anvende begge stropper, da det forbedrer oplevelsen og sikrer, at headsettet ikke ryger ned over næsen eller sidder løst, når du bevæger dig rundt.

 

Ligesom med Google Cardboard kan det heller ikke anbefales at bruge briller under headsettet, da det simpelthen bliver for ubekvem en oplevelse. Dette problem har Homido dog imødekommet med 3 forskellige linser, som er med i pakken. Et til nærsynede, et til alm. syn og et til langsynede.

 

Homido VR brille
Homidos VR brille

På hver side af headsettet sidder 2 røde skruehjul, og ovenpå headsettet sidder ligeledes et rødt hjul. Alt sammen værktøjer du kan bruge til at kalibrere øjenafstanden til linserne, så den bedst mulige oplevelse opnås.

Som det nogle gange kan opleves med andre headsets, kan glasset efter længere tids brug begynde at dugge, også dette er der tænkt på ved Homido i form af ventilationshuller øverst i headsettet.

Foran på VR headsettet sidder en holder til din mobil, og modsat f.eks. Samsung Gear VR er denne brugbar til næsten alle smartphones. Som det ses på billedet, virker mobilholderen som en stærk clips, der holder telefonen på plads. Den eneste ulempe ved dette er dog, at du selv skal vurdere, om den sidder, som den skal, da telefonen ikke sættes fast i et lukket system.

Når du bruger VR headsettet, kan det være en ulempe, at nogle spil eller VR oplevelser kræver en touchscreen. Når der skal vælges spil, trykkes play etc., må man af og til tage telefonen ud af holderen for derefter at sætte den på plads igen. Det virker temmelig irriterende midt i en fed VR oplevelse. Det skal dog tilføjes, at ved hjælp af en Bluetooth Gamepad kan man helt undgå denne irriterende “bremseklods”. Bluetooth Gamepad fås i priser varierende fra 70 – 200 kr.

Bluetooth controller joystick
Eksempel på en bluetooth controller

Krav til telefon

VR headsettet er fuldt kompatibelt med både Android og iOS telefoner. Størrelsemæssigt anbefales det ikke at gå højere op end iPhone 6 plus. 

Indhold/Software

Som tidligere nævnt i andre indlæg er der rig mulighed for at downloade VR apps, og udvalget bliver hele tiden større. Homido giver dig også muligheden for at downloade deres egne apps gennem Homido center. Personligt har jeg dog ikke været begejstret for indholdet og har i stedet downloadet almindelige VR apps til min iPhone.

Indholdet kan inddeles i følgende tre kategorier.

  • VR – 180 og 360 graders video
    • Video der er optaget med en speciel type kamera.
    • Kan f.eks. give dig oplevelsen af at sidde på et stadion og se dit favorithold vinde mesterskabet eller at se musicalen ”Phantom of the Opera”.
  • VR Oplevelser
    • Animerede oplevelser.
    • Kan f.eks. tage en dig på en lærerig rejse ud i universet eller tage dig med på en tur i den vildeste rutsjebane.
  • VR Spil
    • Computerspil hvor du typisk placeres inde i spilverdenen.
    • Kan f.eks. være at styre et rumskib eller selv være inde i spilverdenen.

Jeg har nedenfor givet eksempler på 2 oplevelser, som jeg har prøvet med Homido headsettet.

Youtube

Det er nu muligt at se 360 graders video via Youtube. Du skal blot taste #360video i søgefeltet, og så vil der dukke videoer op. Mange af videoerne er naturoplevelser, flyveture mm. Jeg prøvede selv et ret så nervepirrende faldskærmsudspring.

Air Race VR

Spar turen og turpasset til Tivoli. Det er selvfølglig ikke helt det samme, men Air Race VR giver dig stadigt en hæsblæsende tur i en lille karrusel. Den fås som gratis app.

 

Pris

På Homidos egen hjemmeside kan du i øjeblikket købe VR brillen til 520 kr. Det er væsentligt billigere end de næsten 700 kr. vi har set prisen ligge på ved danske hjemmesider.

Køb Homido

Konklusion

Man skal ikke sammenligne Homido headsettet med de dyre high-end VR briller, som Oculus Rift og HTC Hive. Homido er et slags mellemklasses VR headset. Det giver ikke den samme komplette oplevelse, som Samsung Gear VR, men hvis du ikke har en Samsung telefon, så er Homido i øjeblikket det bedste bud på en rigtig god VR viewer.

Vi skrev i vores Google Cardboard anmeldelse, at Cardboard var for dig, som ville have et indblik i, hvad virtual reality det er. Homiodo er for dig, der ikke vil nøjes med et indblik, men som vil bruge lidt mere tid på god VR underholdning. I modsætning til Google Cardboard er dette headset meget mere behagelig at have på, det har et bredere synsfelt, og indstillingsmulighederne i forhold til dit syn giver dig et mere klart billede. Alt dette gør at jeg er blevet Homido fan, og klart anbefaler dig, der vil lidt mere end Google Cardboard, at købe et Homido VR Headset.

CLOSE
LUK
DanishUSA