HTC Vive Controller

Skrevet af: Jonas W. Kvist
Dato: 10/3-2016htc vive

facebook vrguidedk  twitter vrguide_dk  instagram vrguide.dk  google vrguide.dk  rss
DER ER SKET ET MIRAKEL!

Alle der prøver Virtual Reality for første gang kigger ned efter deres hænder og nedover deres krop. Hvis man finder hænderne kan de ikke bevæges. Ligesom ens ben heller ikke kan det. Det går op for en, at man er kommet ind i en anden verden, hvor man er blevet gjort lam fra halsen og nedefter. Jeg har prøvet HTC Vive og deres controllere, og som et VR mirakel kunne jeg for første gang bevæge mig rundt, og bruge mine arme og hænder. Halleluja!

 

VR Guide score
Score_5outof5_b

Plus
  • Naturlige/intuitive at anvende
  • Trådløse
  • Positional tracking
Minus
  • Høje krav til PC

Opsumering

De fleste, der prøver VR for første gang, forventer, at de har hænder i den virtuelle verden, ligesom man også har det i den virkelige. Man føler, at man bliver teleporteret til en anden verden. Det man ser føles realistisk, og derfor forventer man også, at det er hele ens krop og ikke kun ens “hjerne”, der er blevet teleporteret. Realiteten er, at man i langt de fleste VR headsets, hverken har en krop, arme eller hænder. Når fascinationen over den nye VR verden har fortaget sig, bliver det hurtigt frustrerende, at man ikke kan bevæge sig eller interagere ordentligt med alt det nye man ser foran sig. HTC har spurgt sig selv – hvor mange bryder sig egentlig om at komme ind i en virtuel verden, hvor de hverken har arme/hænder og ben? De fandt tilsyneladende, at svaret var, at det var ganske få, og har derfor udviklet deres HTC Vive controllere. De bruges som dine virtuelle hænder, og med dem kan du interagere næsten på samme måde som i den virkelige verden.

 

HTC Vive Controller anmeldelse

Det mest optimale ville være, at man blot kunne se og bruge sine egne hænder inde i den virtuelle verden. Der er lavet forsøg på dette, men det fungerer ikke godt nok endnu, og derfor er der brug for controllere som HTC’s. Det er vigtigt, når man laver controllere, som skal bruges som ens egne hænder, at de er (næsten) lige så naturlige at bruge, som ja – ens egne hænder. Jeg har flere gange prøvet HTC’s controllere, og jeg kan med det samme sige, at jeg er stor fan. De opnår nemlig præcist det vigtigste i forhold til, hvad der kræves. Ligegyldigt er alle de tekniske detaljer om, hvordan de kan tracke, hvor hurtigt osv. Det vigtigste er – føles det naturligt? Og svaret er et stort rungende “JA”.

Dem der alligevel gerne vil vide lidt mere om de tekniske detaljer, skal dog ikke helt snydes.

HTC Vive controllerne er trådløse og har en batterilevetid på ca. 4 timer.

Controllerne inkluderer alle de nødvendige funktioner, der skal til for at få en god totaloplevelse. F.eks. cirkulær touchpad når du skal swipe/skifte til et andet våben, en hjem-knap og en knap til pegefingeren bag på grebet. Controlleren har også haptick feedback indbygget, hvilket gør oplevelsen mere levende. Har man relativt små hænder, kan det være en smule udfordrende, når man skal swipe med tommelfingeren på touchpaden, som sidder foran på controlleren – det kan være svært at nå.

Spørgsmålet er i forhold til det mere tekniske – fungerer det? Og svaret er igen – et stort rungende “JA”.

 

Pris

Prisen for HTC Vive (den samlede pakke) er for nylig blevet sat til 799 dollars. Controllerne følger med. Det gør de ikke hos Oculus Rift.

 

Konklusion

Hvis du gerne vil have “hænderne i” VR, så skal du købe HTC Vive. Her følger deres controllere med, som gør, at du får hænder, du kan bruge inde i den virtuelle verden. Som I sikkert kan læse, er jeg ret så stor fan af HTC Vive, og jeg er ikke den eneste. Jeg har efterhånden læst og set mange anmeldelser af HTC Vive, og fællesnævneren er, at der kun var lovprisninger af det, som HTC har udviklet. Følelsen af tilstedeværelse i den virtuelle verden er simpelthen bare imponerende.

HTC sættet hvor controllerne indgår ligger i den dyre ende. Man skal ligesom ved Oculus bruge en kraftfuld PC. Til gengæld får man også en utrolig fascinerende VR oplevelse, som er noget af det ypperste, der er set indenfor VR indtil videre.

Så hvis du søger den ultimative VR oplevelse, hvor du både har hænder og kan bevæge dig rundt i den virtuelle verden, så er det HTC Vive, du skal købe.

 

CLOSE
LUK
DanishUSA