Opdateret 18. januar 2022
Engang for længe siden…
Tilbage i 1992 tog min far mig med på IT- og elektronikmesse i Dronning Magrethe Hallerne i Fredericia. Jeg var på daværende tidspunkt 10 år gammel og mere interesseret i IT og computere end så mange andre på min alder. Derfor glædede jeg mig som et lille barn, hvilket jeg jo også var, til at komme ind og se alt det nye og spændende. I dag, her omkring 24 år efter, husker jeg stort set intet fra de forskellige messestande, som min far og jeg var rundt at se – på nær én! Der var nemlig et firma, som havde valgt at tage det helt nye og futuristiske Virtual Reality (VR) med – og man kunne endda få lov til at prøve det!
Der var lang kø til deres stand, men det var en bagatel i forhold til at få lov til at prøve noget så anderledes, og noget som jeg på daværende tidspunkt kun havde hørt vilde historier om. Historier om, hvordan man kunne blive teleporteret ind i en anden verden – at man i stedet for at sidde og kigge på sin Commodore 64 skærm kunne komme ind i skærmen og blive en rigtig del af spillet. Min far var knap så begejstret som mig, men han er heldigvis en tålmodig sjæl, så han ventede pænt sammen med mig i den meget lange kø.
Da der var gået omkring en times tid, var det endelig blevet min tur. Foran mig stod der det, som lignede en plastikmotorcykel fra datidens spillehaller (dem man også kaldte arkader): Et stykke plastik, der var formet nogenlunde som en motorcykel med faste plastikhjul og et styr. Ved siden af motorcyklen stod en af standens medarbejdere med en VR hjelm i hænderne. Den var af en sådan størrelse, at den kunne blive en udfordring for de små muskler i en 10-årigs nakke. Den udfordring var min lille nakke dog mere end villig til at tage op, så jeg satte mig på motorcyklen, hvorefter han hjalp mig på med VR brillen.
Med ét var jeg i en anden og meget futuristisk verden – jeg var inde i computerspillet! Hårene rejser sig stadig, når jeg tænker tilbage på det, så stærk var oplevelsen. Jeg kunne kigge rundt i denne nye og anderledes computerverden. Jeg kunne se, at min plastikmotorcykel nu var blevet til en rigtig motorcykel, og selvom den var kantet og ikke grafisk smuk, var den ægte for mig. Spillet gik ud på, at man skulle køre rundt på en firkantet bane, og mens man kørte, blev der efter motorcyklen dannet en mur, som man ikke måtte køre ind i. Hvis du husker spillet ”Snake”, kan det sammenlignes med dette, her var slangen blot skiftet ud med en motorcykel. Det var et helt igennem elendigt spil, og grafikken var om muligt endnu mere elendig, men det var alt sammen ligegyldigt. For ingen grafik eller mangel på gameplay (som beskriver, hvor underholdende et spil er) kunne sammenlignes med den kæmpe oplevelse det var for mig at blive teleporteret ind i denne spilverden. Lige der, siddende på en plastikmotorcykel, med et overdimensioneret VR headset på et til formålet alt for underdimensioneret hoved, var jeg overbevist om, at dette var fremtiden for computerspil.
Revolution udeblev
Desværre viste det sig, at VR ikke kom til at slå igennem – i hvert fald ikke på det tidspunkt. I de næste par år kunne man i diverse spillehaller en gang imellem være heldig at kunne prøve en VR oplevelse, som indehaveren havde købt (sikkert alt for dyrt). Stephen Kings film “Manden med plæneklipperen” fra 1992 var sammen med andre af datidens film omhandlende VR med til at skabe drømme om mulighederne for dette nye medie. Drømmene blev dog aldrig til virkelighed, og den endelige stopper for at realisere dem var, da Nintendo i 1995 udgav Virtual Boy.
Virtual Boy var et dårligt udført forsøg på at levere et VR produkt til den almindelige forbruger. I Japan stoppede Nintendo salget allerede 6 måneder efter, at produktet var blevet lanceret. Efter denne fiasko turde ingen andre producenter at forsøge at lave et lignende VR produkt. Man konkluderede at teknologien endnu ikke var klart til dette, hvorefter ideen om VR til forbrugeren blev lagt i graven – og der skulle den forblive i næsten 17 år, indtil en 19-årig dreng turde tage chancen og grave drømmen frem igen.
Drømmen om VR får nyt liv
Tilbage i 2012 konstruerede den på daværende tidspunkt 19-årige Palmer Luckey en prototype af et VR headset. Det var den sidste nye, ud af en lang række prototyper, som han havde brugt til at fintune sit design. Hans mål var at skabe et VR headset til den almindelige forbruger. På daværende tidspunkt eksisterede der kun en meget lille flok VR entusiaster. Palmer havde fået tiltrukket sig deres opmærksomhed i det forgangne år, hvorfor hans seneste prototype fik meget omtale. En af disse entusiaster var John Carmack. John var og er stadig kendt som en af de mest kompetente og intelligente pionerer inden for spilindustrien. Denne status havde han bl.a. opnået gennem udviklingen af nyskabende teknikker til at skabe bedre grafik, som blev brugt i hans arbejde med Wolfenstein 3D, Doom og Quake.
Dette var alle spil, som i 90’erne og frem gennem 00’erne definerede 3D spilgenren. John kontaktede Palmer for at få en af hans seneste prototyper. Efter at have fået VR headsettet, brugte han nogle raket-algoritmer, han havde arbejdet på (John var også involveret i raketdesign) til at forbedre Palmers design. Resultatet var starten på en VR revolution.
John Carmack tog efterfølgende headsettet med til den største spilmesse kaldet E3, som afholdes hvert år i Las Vegas. Her endte en prototype, som var holdt sammen ved hjælp af gaffatape med blive et af de produkter, der tilegnede sig mest omtale – mere omtale end de gængse producenter som f.eks. Sony, Microsoft og Nintendo.
Knap to måneder efter lancerede Palmer Luckey en crowdfunding kampagne på Kickstarter (en af de amerikanske crowdfunding hjemmesider). Han havde startet en virksomhed med navnet Oculus og ønskede via denne kampagne at realiserere et nyt VR headset prototype henvendt til udviklere. Navnet på VR headsettet var “Oculus Rift DK1 (Developer Kit 1)”. For at kunne producere dette, skulle der minimum sælges for $250.000, som på daværende tidspunkt svarede til ca. 1,5 mio. kr. Kampagnen varede en måned, men allerede 24 timer efter at den var skudt i gang, havde Oculus oversteget deres mål. Da måneden var omme, havde Oculus solgt for knap 10 gange mere end deres mål – i alt $2.437.429 svarende til over 15 mio. kr.
Her næsten 4 år efter er VR nu en realitet. Oculus er en milliardvirksomhed, som er blevet opkøbt af Facebook. John Carmack har en ledende stilling ved Oculus. VR headsets er strømmer ud på markedet, og i skrivende stund er Oculus på trapperne med deres splinternye VR headset til forbrugeren (Oculus Quest 2). Yderligere er der kommet en masse andre VR producenter på banen: Sony med Playstation VR, HTC med Vive og ikke mindst Google og Samsung med henholdsvis Google Cardboard 2 og Samsung Gear VR.
2020’erne er uden tvivl årtiet, hvor VR slår bredt igennem, og du er med til at opleve det. Udviklingen går meget stærkt, og det kan være svært at overskue, hvad man skal købe. Derfor vil vi her på siden forsøge at hjælpe dig til at finde frem til det VR udstyr (VR Briller, VR controller eller PC til VR), som bedst passer til dine forventninger, og til hvor mange penge du har lyst til at bruge på Virtual Reality.
