Google Cardboard v2.0

Opdateret 10. januar 2022
Google Cardboard v. 2.0

facebook vrguidedk  twitter vrguide_dk  instagram vrguide.dk  google vrguide.dk  rss
Da jeg for første gang så Google Cardboard brillerne, var jeg temmelig skeptisk og syntes mest af alt det lignede noget, jeg selv kunne have lavet i billedkunst i folkeskolen… Sådan startede anmeldelsen af Google Cardboard, som du kan læse her. “New Google Cardboard” – Googles 2. version af deres Google Cardboard – er stadig lavet af pap. Oplevelsen er dog endnu bedre end med første udgave. Derfor anbefaler vi på VR Guide, at man køber Google Cardboard v2.0, som fås via linket her på siden.

VRGuide Score

VR Score_3outof5

Plus
  • Lav pris
  • God intro til VR
  • Virker på både iPhone og Android
  • Brugervenlig
  • Bedre kvalitet end første udgave
Minus
  • Begrænset funktionalitet
  • Lav kvalitet
  • Lav immersion (indlevelse)

Opsummering

Med anden generation af Google Cardboard er det nu endnu lettere at samle VR brillen, den virker mere holdbar, og linserne er fastmonterede. I forhold til at samle brillen gøres dette nu i kun 3 simple step, og det er samtidigt blevet lettere at transportere VR brillen med den medfølgende kasse. Den VR brille, vi refererer til her på siden, koster lidt mere end den billigere første version – dog er kvaliteten også bedre. Billedet står skarpere og i forhold til de test vi har udført, med det nye Cardboard, som vi fandt på Amazon, er synsfeltet også bredere. Begge dele er med til at levere en mere indlevende VR oplevelse. Der er forskellige producenter, og kvalitetsmæssigt varierer deres produkter meget. Den udgave vi her linker til, synes vi har rigtig gode linser, og generelt er af en rigtig god kvalitet.

Pris i skrivende stund: 89 kr.

Køb Google Cardboard v2.0

Google Cardboard v2.0 anmeldelse

Det er efterhånden blevet lidt af en jungle, at finde rundt i de mange Google Cardboard udgaver, der er udkommet. Herunder forsøger jeg at give dig et overblik.

Da denne artikel blev til, eksisterede der 2 Google Cardboard versioner.

  • Google Cardboard
  • The New Cardboard (også kaldet Det nye Cardboard eller Google Cardboard v2.0)

Forskellen mellem de to versioner er:

  • Google Cardboard v2.0 er allerede samlet
  • Knappen til at foretage valg er bedre i Google Cardboard v2.0
  • Google Cardboard v2.0 er større og understøtter nu telefoner op til 6 tommer (f.eks. iPhone 6 plus)

I forhold til de 2 versioner af Google Cardboard er der et hav af producenter, som hver leverer deres bud på en Google Cardboard VR brille. Vi har fundet frem til det, vi mener, er det bedste bud på en Google Cardboard v2.o ved at sammenligne anmeldelser, se på priser og ved selv at prøve nogle af de bedste udgaver.

Ligesom den første udgave er anden udgave af Google Cardboard også fuldt kompatibel med både iPhones og android telefoner.

new google cardboard
Google Cardboard v2.0 i opbevaringskassen

Indhold/Software

Google Cardboard v2.0 er ligeså enkel at anvende som første generation. Du skal blot sætte din telefon i headsettet, downloade spil og oplevelser fra enten Google Play eller Apple’s App Store, og så er du kørende i oplevelsernes verden af virtual reality. Herunder ser du nogle af de oplevelser, som vi også prøvede med den første Google Cardboard.

Indholdet kan inddeles i følgende tre kategorier.

  • VR – 180 og 360 graders video
    • Video, der er optaget med en speciel type kamera.
    • Kan f.eks. give dig oplevelsen af at sidde på stadion og se dit favorithold vinde mesterskabet eller at se musicalen ”Phantom of the Opera”.
  • VR Oplevelser
    • Animerede oplevelser.
    • Kan f.eks. tage en dig på en lærerig rejse ud i universet eller tage dig med på en tur i den vildeste rutsjebane.
  • VR Spil
    • Computerspil, hvor du typisk placeres inde i spilverdenen.
    • Kan f.eks. være at styre et rumskib eller dig selv rundt inde i spilverdenen.

VR oplevelser

New York Times har i samarbejde med Google lavet NYT VR app’en. Den giver et fantastisk levende billede af de journalistiske beretninger og dokumentarer fra New York Times. Et must for dig, som elsker nyheder og dokumentarfilm. App’en er gratis og er tilgængelig både for android og til iPhones. Der findes mange andre VR oplevelser tilgængelige bl.a. Volvo Reality, Streetview og Google Cardboard Camera.

nyt_vr
New York Times VR app (nytvr)

Bliver du let køresyg og svimmel? – så skal du måske ikke prøve Roller Coaster VR. I dette spil får du en fantastisk rutschebanetur i junglen, på klippekanter og sågar under vandet. Et sjovt spil, som kan medføre, at du bliver en anelse svimmel. App’en er gratis til android og iOS. Der findes et hav af andre spil derude, og udbuddet vokser sig kun større. Så det er bare om at komme i gang.

roller_coaster_vr
Roller Coaster VR app til iPhone og Android

Pris

Google Cardboard v2.0 kan nu fås til 89 kr. Det at den er lettere at samle, har en bedre knap til at foretage valg, at der medfølger en lille opbevaringskasse, og at oplevelsen i VR er bedre end den første generation af Google Cardboard, som vi prøvede, berettiger altsammen efter min mening fuldt ud den lidt højere pris (ca. 40-70 kr. mere – varierer alt efter tilbud).

Det bedste Google Cardboard til prisen, vi har kunnet finde frem til, er på hjemmesiden VIAR. Her koster det 89 kr.

Køb Google Cardboard v2.0

Konklusion

Med Google Cardboard v2.0 har Google formået at levere endnu en VR success ved igen at tage udgangspunkt i et stykke pap. Dermed kan jeg også gentage Andreas’ konklusion fra den første udgave af Google Cardboard:

I forhold til prisen og det faktum, at brillerne er fremstillet af et stykke pap, så synes jeg egentlig at Google Cardboard er mere end godkendt. Du får selvfølgelig ikke en immersive (hvor du føler, du virkelig er i en anden verden) virtual reality oplevelse, men du får en ok “basic” virtual reality oplevelse, som er ganske fin at starte med. Der er selvfølgelig stor forskel fra disse briller, og den oplevelse man kan få med f.eks. nogle high-end VR-briller.

Du skal købe Google Cardboard v2.0, hvis du er interesseret i at finde ud af lidt mere omkring, hvad virtual reality er, eller at du bare har brug for en masse timers rigtig god underholdning til dig selv eller børnene. Google Cardboard v2.0 får en klar anbefaling her fra VR Guide.

DanishSwedishGerman