Google Daydream View 2

Opdateret 10. januar 2022

Google Daydream

facebook vrguidedk  twitter vrguide_dk  instagram vrguide.dk  google vrguide.dk  rss
Du kender måske allerede Google Cardboard, som var Googles første og ret simple VR brille lavet af pap. Nu har Google dog markeret sig med en VR brille af væsentlig højere kvalitet. Brillen skiller sig meget ud fra det efterhånden brede udvalg af VR briller! Indtil videre må du dog vente med at købe VR brillerne på det danske marked. En egentlig lanceringsdato i Danmark er endnu ikke offentliggjort. Det store spørgsmål er nu – er Google Daydream bedre end Samsung Gear VR? Svaret er – Ja!, meeen man mangler at kunne købe den i DK, samt at prisen på Google Daydream Ready telefoner falder.

VR Guide Scoren
Score_5outof5_b

Plus
  • Flot design
  • Billig i forhold til kvaliteten
  • Komfortabel
  • God medfølgende controller
Minus
  • Ikke så meget indhold endnu
  • Kun et hovedspænde og ikke et dobbelt system
  • Lukket system
  • Ingen ventilationshuller – telefonen kan derfor blive varm

Opsummering

Der er ingen tvivl om at Google har leveret et rigtig godt produkt med deres Daydream briller. Ligesom med Samsung Gear VR, er disse VR briller også lavet til Googles egen platform. Headsettet er indtil videre designet til 2 telefoner, Google Pixel og Pixel XL. Der vil i løbet af 2017 komme flere Google Daydream telefoner, som er klar til at blive brugt sammen med Googles VR brille. Udfordringen i dag er at VR brillen ikke kan købes i Danmark, samt at Google Daydream Ready telefoner eksempelvis Google Pixel stadig er meget dyre (ca. 6.700 kr.).

Køb Google Daydream

Google Daydream anmeldelse og test

Den nye VR brille fra Google hedder Google Daydream View. Modsat de fleste andre VR briller på markedet fremstår Googles i et meget lækkert design. Designet er unikt, og i stedet for plastic, er brillerne belagt med stof og findes i 3 farver: sandfarvet, grå og lilla. Endvidere har Googles VR briller ikke noget skrigende logo, men i stedet er der et simpelt og minimalistisk G på siden. Alt dette, synes jeg, er med til at gøre VR brillerne utrolig indbydende.

Google Daydream farver
De forskellige farver Google Daydream fås i

En af de første ting jeg lagde mærke til, da jeg så Googles VR briller var, at der ikke var 2 stropper (en bagom og en henover hovedet), men kun en enkelt ligesom ved en skibrille. På trods af dette, sad brillerne fint. Den samlede vægt, der kan tynge brillen nedad, kommer også an på telefonens vægt. Jeg prøvede med både en iPhone 6 og også med Googles egen telefon – Pixel XL – her var vægten ikke et problem. En af grundene til dette er, at Google Daydream kun vejer ca. 220 gram mod Samsung Gear VR, der vejer ca. 320 gram.

Medfølgende controller

I Google Daydream VR brillen har Google valgt ikke at integrere controlleren i selve brillen.  Det var den i deres Google Cardboard brille og det er den også i Samsung Gear VR. Det kan dog være ret anstregende at sidde med armen oppe ved headsettet i længere tid. Dette slipper man for med Daydream brillen. Der er i stedet en tilhørende ekstern controller med i pakken. Google controlleren ligger godt i hånden og er meget enkel at benytte. Øverst har den en touchpad og under denne, er der 2 knapper – en knap der bringer menuerne frem, og en valg knap.

Google Daydream Controller
Google Daydream Controlleren

Mit første indtryk med controlleren, var meget positivt, og jeg synes, at den fungerede utrolig nemt i det virtuelle univers. Måden hvorpå den fungerer, er lidt ligesom en digital pegepind eller en slags Wii Remote. Man kan bruge den til at vælge, det man peger på. Eller man kan gå fra et punkt til et andet, ved at pege på punktet, og så trykke på valg knappen. Altså fungerer Daydream controlleren ikke som en virtuel hånd ligesom HTC Vive eller Oculus Touch controller – kun som en pegepind. Og en rigtig præcis og god en af slagsen. Den er meget effektiv og uden forsinkelse. Controlleren er bl.a. en stor hjælp i Google Streetview. Da jeg tog til Taj Mahal i Indien, kunne jeg via controlleren bevæge mig rundt som en slags virtuel turist. Det var en sjov og mere indlevende oplevelse end, hvis jeg ikke kunne have bevæget mig rundt.

Den runde fordybning i toppen af controlleren er en tocuhpad. Den bruges eksempelvis til at styre ens avatar rundt i et spil. Altså lidt ligesom man vil bruge en gamepad til at styre en figur rundt.

Google Daydream Controller
Peg, vælg og styr med touchpad

Google Daydreams virker væsentlig bedre end de bluetooth controllere, man kan købe til VR headsets i mellemprisklassen. Disse fungerer kun som en slags simpel gamepad, og man kan altså ikke pege på ting i den virtuelle verden ligesom man kan med Daydream controlleren.

Hvis du ikke allerede har gennemskuet det, så får du den her – jeg er stor fan af Daydream controlleren. Det er for mig at se, en langt bedre løsning end de integrere controllers. Bonusinfo: Som en ekstra feature kan du spænde controlleren fast inde i brillen, så den let kan transporteres med rundt.

Forlede og ulemper

En ulempe er at Google Daydream lanceringen underligt nok ikke fungerer sammen med Google Assistant (Googles svar på Siri). Man kan kun søge ved hjælp af stemmekommandoer i YouTube.

Jeg synes at brillerne sad fint til ansigtet trods den ene strop. Her oplevede jeg ikke nogle udfordringer, når jeg bevægede mig og kiggede rundt. Jeg oplevede dog, at brillerne ikke lukkede helt til ude i siderne. Dette bevirkede, at der kom en smule lys ind (dog minimalt), men et minus i det store hele.

Google har ikke afsløret specifikationerne omkring glasset i brillerne, så det kan vi ikke fortælle så meget om endnu. Det er dog tydeligt at deres diameter er mindre end eksempelvis Samsung Gear VR og BOBOVR Z4. VR oplevelsen kommer dog også meget an på telefonen. Field of view i brillerne ligger på ca. 90 grader. Det kan bedst anbefales at bruge Pixel XL – den største af telefonerne – for at undgå at se kanterne. Med den mindre Google telefon kan man få oplevelsen af ”kikkertsigte”. Samme princip gælder med nogle af de mindre iPhone modeller til andre VR headsets. Jo mindre din telefon er, des mindre bliver ens field of view, også forkortet: FOV. Dette giver i sidste ende en mindre indlevende oplevelse.

Google Daydream Optik
Google Daydream optik

Android telefoner har i forhold til iPhones en bedre PPI (pixel per inch). Googles egne telefoner har en høj PPI og refresh rate. Dette medvirker til, at du får en rigtig god VR oplevelse med Daydream brillerne. Ved telefoner med en lavere PPI, vil skærmen fremstå mere “grynet” eller “pixeleret”. Dette giver en mindre indlevende og intens VR oplevelse.

Der er stadig et lidt begrænset udvalg af oplevelser og spil. Dette er dog helt naturligt set i lyset af at Daydream lige er udkommet. Google Daydream platformen vil hurtigt udvikle sig. Google havde ca. 50 nye Daydream apps ved starten af 2017, og endnu flere er på vej.

Krav til telefon

Da jeg testede VR brillerne, prøvede jeg bl.a. rollercoaster appen med min iPhone 6. Dette fungerede faktisk perfekt, og jeg synes egentlig ikke, at jeg kunne se forskel fra, når jeg normalt bruger min telefon til andre VR briller. VR brillerne er dog målrettet Googles egne telefoner Google Pixel og Pixel XL. Med disse får du det fylde udbytte af controlleren og hele Daydream universet. 

Google Daydream platformen

Når du åbner Daydream universet, starter du ud i The Daydream Home, som er en eventyragtig skov med fuglekvidder i baggrunden. I forgrunden af skoven ses app udvalget. På Google Daydream platformen har Google lavet en VR version af Google Movies, Google Photos, YouTube, StreetView – og ja endda med Sheep Cam, som også kan ses i VR. Sammenlignet med Samsung Gear VR, er det en kæmpe fordel , at Google har deres egen YouTube app, som ikke findes til Samsung Gear VR. Fordi med Googles Daydream YouTube app’en får man med et nemt adgang til et enormt bibliotek af 360 graders film, der alle kan ses i VR.

Spil

Der er allerede udkommet en række spil til Google Daydream. Nogle af de bedste er: Invasion! (Baobab Studios), Fantastic Beasts and Where to Find Them (Warner Bros.), Danger Goat (nDreams) og Hunters Gate (Climax Studios)

Pris

Indtil videre bliver Google Daydream solgt i blandt andet USA og England. En af forhandlerne er Bestbuy, hvor den kan købes til ca. 550 kr.

Køb Daydream telefon

Konklusion

Hvem er bedst: Samsung Gear VR eller Google Daydream? Svaret er Google Daydream. Dette vari hvert fald min konklusion efter at have prøvet Google brillen. Siden da har Samsung dog opgraderet deres Samsung Gear VR, så den også har en medfølgende controller ligesom Google’s. Google Daydream kommer i et mere lækkert design, og platformen virker mere komplet og gennemtænkt end Samsung Gear VR’s.

Det at controlleren fungerer så godt, var med var til at give en væsentlig mere indlevende oplevelse. Jeg navigerede uden besvær rundt imellem de forskellige VR oplevelser uden at tage brillerne af en eneste gang. Som en ekstra bonus er det rent faktisk en VR brille, jeg gerne vil have liggende fremme i stuen, da den fremstår minimalistisk, pæn og enkel i designet.

Hvis du har en Google Daydream Ready telefon, så kan jeg kun anbefale, at du køber et Google Daydream View headset. Hvis ikke, vil jeg nok vælge en af alternativerne, som har indbygget controller. Netop det at man i øjeblikket ikke kan købe Google Daydream i Danmark, samt at man heller ikke har mulighed for at købe Google Daydream ready telefoner, der er lavet til Googles VR brille, gør at vi placerer Google Daydream lidt lavere.

DanishSwedishGerman